Om os

Velkommen til Dear Atelier!

Hos Dear Atelier brænder vi for at give skabe- og virkelysten det mest vidunderlige udgangspunkt. Vi har gjort os umage med at udvælge bæredygtige kunstartikler af en god kvalitet, så du kan skabe den kunst, du drømmer om.

Vores historie

Dear Atelier er skabt, fordi jeg, Ida, selv elsker at skabe og afprøve forskellige håndværk og metoder - og så godt som altid har gjort det. Jeg har fra en ung alder, og især efter jeg blev mor, søgt efter butikker, hvor jeg kunne være sikker på, at værktøjerne og materialerne var af en rigtig god kvalitet, var smukke og indbydende og samtidig så sunde for mennesker og miljø som muligt. Jeg kunne ikke finde sådan en butik, så nu har jeg selv lavet den!

Hvad tilbyder vi

Hos Dear Atelier har vi nøje udvalgt de produkter, der er på de virtuelle hylder. Vi har undersøgt tingenes ophav og materialer - og bruger dem selv til hverdag. Derfor vil du med tiden også kunne få og købe opskrifter, hvor jeg dykker dybere ned i arbejdet med de værktøjer og materialer, vi sælger her hos Dear Atelier.

Vores værdier

Vi er en lille virksomhed placeret ved naturskønne og historiske Sorø, i hjertet af Sjælland, Danmark. For os vokser den ægte skaberglæde for alvor, når den følges af kvalitet, bæredygtighed og ånden fra de historiske håndværk og håndarbejdsmetoder. Det er værdier, vi gerne vil dele med andre gennem smukke og brugbare ting til dit eget kunstneriske værksted, så du kan dele skønheden og skabermagien med verden.